Hop til hovedindholdet

Gifted Institute Camps

GI foredrag: Kvalitativ vs. kvantitativ testning


Dato og tid

Mandag d. 18. november 2024 kl. 19:00 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 17. november 2024 kl. 23:55

Sted

Online Online

GI foredrag: Kvalitativ vs. kvantitativ testning


GI foredrag: Kvalitativ vs. kvantitativ testning

 

GI FOREDRAG: HVAD ER INTELLIGENS?

 

Mandag d. 18. november kl. 19 afholder Gifted Institute endnu et gratis foredrag. Instituttets gratis foredrag er en del af instituttets formidlingsarbejde og har til formål at medvirke til en bredere forståelse for forskellige emner relateret til høj begavelse. 

 

PROGRAMMET

Det at være højtbegavet kan ses i konkrete, kvantitativt gode præstationer – for det meste. Det er også en kvalitativt anden måde at opleve verden på – for det meste. Det betyder, at for at identificere højtbegavede børn og unge (og voksne) skal både de kvantitative kompetencer og de kvalitative oplevelser afdækkes. I dette foredrag kommer Gifted Institutes ledende psykolog, Johnnie Bruus Rasmussen, ind på, hvorfor begge er vigtige og eksempler på metoder til afdækning af begge.

 

Foredraget henvender sig til både forældre og professionelle, der ønsker at blive klogere på forskellige tilgange til testning af højtbegavede og på, hvorfor det i følge oplægsholderen er nødvendigt at kombinere de to tilgange, når man skal afdække høj begavelse. 

 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs, der vil dog ikke være tid til at gå i dybden med enkelt-eksempler.

 

DONATIONER

I forbindelse med foredragene beder vi om, at alle, der har mulighed, giver en donation til GIs campkasse. Instituttets camps er et fantastisk fristed for de højtbegavede børn og unge, og det er instituttets store ønske, at så mange som muligt får mulighed for at deltage. Økonomisk trængte familier har derfor mulighed for at søge om friplads til en camp. Fripladserne betales af GIs campkasse.

Campkassen donerer i gennemsnit 1-2 fripladser til hver camp, og den finansieres af overskydende depositumindtægter fra årets camps samt frivillige donationer, som dermed er med til at betale camp-deltagelse for børn og unge, som ellers ikke ville kunne komme på camp. 

Tilmelding til foredraget sker via NemTilmeld.

 

JOHNNIE BRUUS RASMUSSEN

Johnnie Bruus Rasmussen er autoriseret psykolog og medstifter af Gifted Institute. Johnnie har gennem mange år beskæftiget sig med højtbegavedes vilkår og deres reaktioner på mistrivsel. Han har talt med mange højtbegavede børn, unge, voksne og deres familier og hjulpet de professionelle, der omgiver dem, med at forstå og møde dem. Det har givet ham et unikt kendskab til de højtbegavedes styrker og udfordringer og de rammer, de skal fungere under. Johnnie er en efterspurgt foredragsholder og afholder desuden kurser for forældre og er involveret i forskning og udvikling på området. Afsættet for hans virke er et ønske om at formidle viden omkring høj begavelse så bredt som muligt.

 

 

Kontaktinformation til arrangør

Gifted Institute Camps
Tlf: +45 40340000
Contact@Gifted-Institute.com

Kontaktinformation til arrangør

Gifted Institute Camps
Tlf: +45 40340000
Contact@Gifted-Institute.com